Når det regner på præsten, drypper det på degnen.
Det får de ansatte i Jysks butikker at mærke igen i år.
De får udbetalt en bonus på hele 20,3 mio. kr. Det svarer til et gennemsnit på 18.206 kr. per medarbejder.
Det skriver Jysk i en pressemeddelelse.
Bonussen kommer efter et tilsyneladende stærkt år for virksomheden. Jysk har ikke fremlagt regnskabet endnu, men virksomheden har dog fortalt, at omsætningen stiger med 12,9 pct. til 52,3 mia. kr.